Jeg arbejder ud fra en psykodynamisk, systemisk og eksistentiel samt kognitiv referenceramme. Psykodynamisk terapi sigter mod at afdække og bearbejde såvel bevidste som ubevidste konflikter, der har deres udspring i barndommen. Disse konflikter antages at være årsag til angst, depression, forholdet til andre mennesker og mange andre psykiske symptomer. I terapien udforskes oplevelser, følelser og problemer - især dem, der knytter sig til ens selvbillede og relationen til nærtstående. |
![]() |
Systemisk terapi
tager afsæt i en opfattelse af, at hvert enkelt menneske
først og fremmest reagerer i et samspil med andre mennesker
og dermed bliver et produkt af denne sammenhæng. Den systemiske
terapeut fokuserer derfor på dén sammenhæng,
de enkelte individer fungerer i. Dette gøres ved at udfordre
denne sammenhæng, ved udfordringer omkring familiemedlemmernes
forhold til hinanden og hvad der vil ske, hvis relationerne ville
ændre sig. Etik: Jeg har tavshedspligt og refererer i øvrigt til Psykoterapeutforeningens etikregler - se venligst: www.psykoterapeutforeningen.dk. |
|